Menu:

Kystradiostationen OXA

Søværnets gamle radiostation fra 1908 der idag er museum, udstiller udstyr fra
1899-1960.

På kulturnatten vil vi prøvestarte den gamle hjulgnist-sender fra 1914 (det var
den som radioamatørerne i 1923 gav øgenavnet "brøleaben"). Du kan også prøve at telegrafere med hjælp fra en erfaren telegrafist.

Radiostationen er den eneste bevarede Radiostation fra Danmarks radiotekniske
pionertid. Den opførtes i 1908 og blev udvidet i 1915 af Holmens arkitekt Olaf Schmidth, og må betragtes som et værdigt monument over en periode, hvor Danmark var blandt de førende inden for udviklingen af trådløs telekommunikation.

Her opfostredes flere af de personer, hvis store tekniske indsigt blandt andet fik
afgørende betydning ved oprettelsen af det officielle Danmarks Radio
(Statsradiofonien) i 1925. De havde også stor del i udviklingen af den danske
radioindustri, der var med til at befæste Danmarks internationale ry som
opfindernation.


Sted:
Kystradiostationen OXA
Marinestation Holmen
A.H. Vedels Plads 2
1439 København K
Picture
Kystradiostationen OXA. Klik på billedet, hvis du vil læse mere om OXA.