Menu:

Fregatten Peder Skram

Besøg museumsfregatten Peder Skram og få fortalt de mange spændende historier som Flådens flagskib under Den kolde Krig. Om Danmarks invasionsforsvar, NATO operationerne i Atlanterhavet, missiluheldet ved Sjællands Odde og mange andre interessante fortællinger.

Gamle fregatsejlere viser rundt i mange af skibets 250 rum på de 7 dæk. Der er bl.a. adgang til banjer (sovesale), kabys (køkken), messer (spisestuer), lukafer (soveværelser), arresten, maskinrum, O-rummet og til broen. Også fregattens store dobbelte 127 mm kanon bliver åbnet.

Udefra kan man undersøge missiler, torpedoer, granater og kanoner. En spændende oplevelse for drenge i alle aldre og såmænd også de fleste piger.
På grund af de mange dæk og stejle lejdere (trapper) er Peder Skram en udfordring for gangbesværede. Toiletter er på kajen og der er rygeforbud om bord, ligesom der ikke må medbringes mad- og drikkevarer. Fregatten Peder Skram holder åben fra klokken 18 til 23.

Sted:
Fregatten Peder Skram
Marinestation Holmen
Elefanten 
1439 København K



Picture
Klik på billedet for at læse mere om Fregatten Peder Skram
Picture